PÅ DEN ANDEN SIDEDer findes en mærkelig tanke, når man har siddet længe i fængsel.
Man kan længes efter friheden i årevis.
Men jo tættere man kommer på den, desto mere konkret bliver spørgsmålet:
Hvad så?
Frihed er ikke bare en port, der åbner.
Det er også et ansvar.
Det almindelige liv
Det lyder måske mærkeligt, men noget af det, jeg ønsker mig, er noget meget almindeligt.
Arbejde.
En hverdag.
Økonomi.
Familie.
Rutiner.
At bestemme over min egen tid.
At kunne stå op om morgenen og have et sted, jeg skal hen.
For mange mennesker er det måske bare hverdagen.
For mig repræsenterer det noget andet.
Stabilitet.
Fortiden følger med ud
Man bliver ikke et blankt stykke papir, fordi en fængselsdør åbner.
Fortiden følger med.
På papirer.
I relationer.
I økonomien.
I den måde andre mennesker ser én på.
Og selvfølgelig inde i hovedet.
Derfor tror jeg ikke på idéen om, at man bare træder ud og starter forfra.
Man starter videre.
Gamle veje
Der vil også være valg.
Mennesker.
Miljøer.
Gamle mønstre.
Det ville være naivt at tro, at alt det forsvinder automatisk.
Hvis kriminalitet har været ens normale verden i mange år, kræver det noget aktivt at bygge en ny normalitet.
Det er måske den vigtigste kamp.
Ikke bare at sige nej til kriminalitet.
Men at bygge et liv, man ikke har lyst til at flygte fra.
Arbejde og ansvar
Arbejde betyder mere for mig nu, end det måske gjorde tidligere.
Ikke kun på grund af pengene.
Men fordi et arbejde skaber struktur.
Man har et ansvar.
Nogen forventer, at man møder.
Der er en hverdag.
Det lyder simpelt.
Men simple ting kan være fundamentet for store forandringer.
Hvem vil jeg være?
Jeg er 51 år.
Det betyder, at jeg ikke starter mit voksne liv.
Jeg har allerede levet meget af det.
Noget af det på en måde, jeg i dag ville ønske havde været anderledes.
Men 51 år betyder også, at historien ikke er slut.
Der er stadig tid.
Og måske er det den vigtigste erkendelse.
Jeg kan ikke ændre de første kapitler.
Jeg kan ikke slette dem.
Men jeg kan påvirke de næste.
På den anden side
Det er dér navnet på projektet kommer fra.
På den anden side.
Det handler selvfølgelig om den anden side af fængselsmuren.
Men det handler også om noget større.
Den anden side af kriminaliteten.
Den anden side af de gamle valg.
Den anden side af den identitet, jeg har haft i mange år.
Jeg ved ikke præcis, hvordan det hele kommer til at se ud.
Og måske er det også en del af historien.
Jeg kan fortælle om fortiden, fordi jeg kender den.
Fremtiden skal først leves.
Men jeg kan bestemme, hvad resten af historien skal handle om.